tager-chancer

Derfor hjemmeside til unge

Når man er ung, handler det for rigtig mange om at få en masse oplevelser med andre unge, og weekenderne bliver fyldt op med privatfester, byture, koncerter etc. Og heldigvis for det!

På et tidspunkt vil øl blive en del af disse fester for mange. Det er der kultur for i Danmark, og man skal være klar på ikke at overdrive, så man får en god oplevelse ud af det. Det vil Bryggeriforeningen med kampagner og denne hjemmeside gerne medvirke til.

Vi støtter, at unge giver den gas, gå til fester og tager i byen – så længe de tænker sig om. Vi løfter ingen pegefingre men har en klar ansvarlig holdning til en fornuftig tilgang til øl for unge.

Derfor arbejder Bryggeriforeningen:

For:

  • en fornuftig alkoholkultur
  • respekt for andres grænser
  • respekt for egne grænser
  • den fornuftige fest
  • at der er plads til at være ung

Imod:

  •  spritbilisme blandt unge
  • unges hæmningsløse druk
  • tidlig alkoholdebut