snakdialog

Når dine forældre vil snakke

”Hold op, hvor kan forældre være irriterende med alle deres regler og krav”, tænker du måske. ”Og nu skal de også til at snakke om, hvornår jeg må gå til fest, om jeg må drikke alkohol, hvor meget jeg må drikke, og hvornår jeg skal være hjemme”.

Men prøv at se det, på den her måde. Du er teenager, og det er dit job. Dine forældre er forældre, og det er deres job. Og helt ærligt, hvor fedt ville det egentlig være, hvis de bare var ligeglade, stak dig en kasse breezers og sagde: ”Ses, når du gider dukke op igen”? Der er faktisk en masse fordele for dig, hvis du snakker med dine forældre og lave aftaler for fester og alkohol:

Fordele for dig:

  • De fleste unge synes faktisk, at du er mere cool, hvis du ikke er stangstiv.
  • Den søde pige/dreng fra parallelklassen er der meget større chancer for at charmere.
  • Du får en bedre fest, hvis du ikke ligger og ørler.
  • Du er i mindre risiko for at komme rigtig galt af sted – fx i trafikken.
  • Du ved, hvad du må, og slipper derfor for skideballer derhjemme.
  • Det er nemmere at sige nej, hvis der er gruppepres.
  • …Og HEY!!! Du kan huske festen dagen efter.