skater540

Skaters, musikere, surfer, ski-bumser

Du er meget socialt anlagt og har mange venner. I fritiden går du meget op i din hobby. Det kan fx være skateboard, surfing eller musik. I perioder fylder din hobby vistnok lige lidt for meget. Det synes dine forældre i hvert fald – måske har de ret!

Du kan godt lide fester med gang i den. Her drikker du alkohol, og det sker, at du får drukket lidt mere, end hvad der er smart. Omkring dig er der flere, der ryger hash. Nogle prøver også endnu hårdere stoffer.

Du lever et lidt ”vildt” liv og skal måske tænke over, om du drikker for meget alkohol. Dine forældre er en smule bekymrede. Måske skulle du overveje at snakke med dem, så de kan mærke, at du har styr på det, og I kan lave nogle fælles aftaler for fester og alkohol. På den måde sikrer du også, at det fortsat både kører fornuftigt på skateboardrampen, i skolen og i weekenderne. Hårde stoffer skal du holde dig fra.